Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: War Horse

af Jesper Nicolaj Christiansen

Vores location er de rullende, evigt grønne, bakker i udkants England omkring år 1914. Her køber en alkoholiseret bonde (Peter Mullan) en hest, han ikke skulle have købt og det er startskuddet på en 146 minutter lang fortælling om båndet mellem hest og mand, der fører os fra Englands knoldede marker til det krigsramte Europa. Vores hovedperson er den naive unge mand, Albert (Jeremy Irvine), der har kastet sin kærlighed på førnævnte fejlkøb, hesten Joey. Men langt størstedelen af tiden er vi kun sammen med hesten og oplever det krigshærgede Europa gennem dens øjne.

War Horse bygger på en bog og et teaterstykke. Den er instrueret af Steven Spielberg og det burde være garanti for kvalitet. Men det virker som alt er set gennem en amerikaners øjne og det hele bliver fantastisk og idyllisk som de mener det var dengang i Europa. Romantismen løber nærmest ned af væggene på hvert eneste hus. Og det hjælper ikke at både billedsiden og musikken understøtter dette syn, så det hele ender med at blive kvalmt. Der er mange gode spillere med, heriblandt Nicolas Bro (bliver det så til en dansk film?), men alt skal være så sukkersødt, og specielt scenerne med Niels Arestrup bliver ganske forfærdelige. Der er dog et par sekvenser der virker ganske godt, som der hvor Joey brager gennem ingenmandsland, og ender viklet ind i pigtråd, og soldaterne står i hver sin skyttegrav og kalder på hesten.

Historien om en dreng der bare elsker en hest og en hest der ... well, bare gerne vil spise noget græs ... der er bare ikke meget spænding at hente her. Første verdenskrig er en af historiens blodigste krige, men grundet en PG13 rating ser vi stort set ingenting. Det er en krigsfilm til børn med en hest i hovedrollen, og nej, det virker ikke.