Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: Harry Potter and the Deathly Hallows, Part 2

af Jesper Nicolaj Christiansen

Pyha. Vi kender alle sammen historien om Harry Potter og alle de andre farverige karakterer i J. K. Rowlings univers.

Jeg er nok ikke den rette til at anmelde denne film, da jeg kun synes der er lavet en god Harry Potter film, nemlig 3'eren, eller Harry Potter and the Prisoner of Azkaban, som er mørk og dyster, og jeg ville ønske hele serien var lavet således, så havde jeg unægteligt haft mere lyst til at se dem alle. Når dette er sagt, så har jeg jo slugt filmene i biffen. Men jeg har keeedet mig. Bravt.

Og selvom dette er Le Grand Finale, så keder jeg mig faktisk alligevel. Problemet er nok, at Harry i stort set hver eneste film har kæmpet mod Voldemort ... og vundet. Så det kommer ikke rigtig som noget chok (SPOILER ALERT), at han også denne gang vinder over ham (SPOILER ALERT SLUT). Der er ingen spænding. I Star Wars bliver spændingen bygget op, først ser vi Lukes lærermester blive slået ihjel af Darth Vader, i slut anden film taber Luke til Darth, og får hugget hånden af, og bedst som vi tænker – nu er Luke klar til at møde sin frygtede modstander, så finder vi ud af at der er et endnu større monster BAG Darth Vader, nemlig kejseren. Det hedder opbygning. Der er ingen opbygning i Harry Potter, i hvert fald ikke på den front.

Filmen afslutter sådan set meget pænt hele seancen, man føler alle løse ender bliver knyttet og alle karakterne rundet af, men jeg synes den mangler den KA-POW som jeg havde forventet. Det er stort og flot og larmende, men også tomt. Der sker præcist alt det jeg regner med der sker. For mig er det essensen af hele serien. På nær treeren.