af David Bjerre
En gammel enkemand er ved at bygge en ny etage på sit hus, der er næsten dækket af vand. Undervejs snupper han en pause, iklæder sig dykkerudstyr og tager en svømmetur gennem sit gamle hus, der er fyldt med minder.
Teknik: 2D computeranimation og håndtegning.
En ensom kvinde, der passer et toilet, får pludselig nyt mod på livet, da hun får en buket blomster, efterladt af en hemmelig beundrer.
Teknik: 2D computeranimation.
En blæksprutte må kæmpe for at redde sin elskede fra en ihærdig kok, hvilket udvikler sig til en vild jagt over stok og sten. Men selv om de får skovlen under kokken er de ikke i sikkerhed endnu.
Teknik: 3D computeranimation.
Pixar står bag gennem fantastisk lille film, der leder tankerne hen på de gode gamle Tom & Jerry dage. En sulten kanin sætter en egoistisk tryllekunstner på plads, ved at sabotere hans show.
Teknik: 3D computeranimation.
To stakkels bedemænd må gå grueligt meget igennem, da deres rustvogn bliver ødelagt Alt, hvad der kan gå galt, går galt, da de to mænd forsøger at komme frem til deres destination, med en kiste på slæb. Makkerparret Smith & Foulkes har haft stor succes i London, med adskillige animerede kortfilm og reklamefilm, samt arbejde på større spillefilm, som Lemony Snicket. Selvom This Way Up er computeranimeret, ligner den lidt en stop-motiion dukkefilm af den slags Tim Burton ville lave.
Teknik: 3D computeranimation.