Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Phyllida Lloyd
Skuespillere
  • Meryl Streep
  • Amanda Seyfried
  • Pierce Brosnan
  • Colin Firth
  • Stellan Skarsgård
Distributør
  • Universal Pictures

Anmeldelse: Mamma Mia!

af David Bjerre

Den unge pige Sophie står overfor sit bryllup, der i øvrigt skal foregå på en meget smuk græsk ø, men hun ved stadig ikke helt hvem hendes far er. Sophies mor Donna levede det vilde liv da hun var ung og ved at læse i hendes dagbøger får Sophie kogt det ned til tre mulige fædre, som hun i alt hemmelighed inviterer til brylluppet i håb om at finde den far hun altid har savnet. Der bliver sang, dans, gammel kærlighed vil blusse op op, ny kærlighed når sit højdepunkt og alt sammen udspiller sig til tonerne af klassiske sange fra ABBAs omfattende sangbog.

Filmelskere, som undertegnede, der hader musicals af et godt hjerte, har fået vores foragt for genren udfordret i de sidste par år, kulminerende i 2007s fabelagtige Across the Universe. Desværre repræsenterer Mamma Mia! to store skridt baglæns. Den er plaget af alle de klassiske problemer: Umotiveret udbrud i sang, lettere uelegante dansetrin (skal man hyre skuespillere, dansere eller sangere til en musical?) og sange, der ikke rigtig hænge sammen med billederne vi ser.

Samtidigt får den uerfarne instruktør Phyllida Lloyd og den lidt klodsede fotograf Haris Zambarloukos ikke rigtig pumpet den magi ind i billederne, som filmen har brug for. Eksempel: En duet mellem Sophie og hendes udkårne, "Lay All Your Love on Me", bliver elegant opbygget, men pludselig knuses stemning da koret viser sig at være en flok unge fyre, der giver sig til at danse rundt på en bådebro med svømmefødder på. Som dug for solen forsvinder det søde, frække og sexede mellem de unge elskende og pludselig er vi i en Austin Powers film.

Så hvorfor blev filmen sådan en kæmpe succes? Det blev den, fordi den henvender sig direkte til den generation, der voksede op med ABBA og nu forsøger at genopleve deres ungdom. MTV publikummet bliver fuldstændigt tilsidesat, hvilket bliver understreget af at hele filmen, med ganske få undtagelser, bliver sunget og danset af skuespillere, der alle er i nærheden af de 50. Det er der ikke noget galt i, men det bliver ikke en god film af den grund.

Tilbage til 2008 oversigten
Tilbage til forsiden