Big-Q-Quiz.com

Kategori: Bedste Kortfilm - Live Action

De Nominerede

Omtaler

af David Bjerre

Om natten

Big-O's helt egen Christian E. Christiansen scorer her sin første Oscar nominering med denne meget seriøse kortfilm, der følger tre piger på en kræftafdeling mellem jul og nytår. Christian har arbejdet sammen med de samme skuespillere han havde med på sin spillefilm "Råzone", og der er oven i købet planer om at forlænge Om Natten til en spillefilm, den er allerede den længste af de nominerede film med sin næsten 45 min. spilletid.

Il Supplente

En italiensk skoleklasse får en ny vikar, der opfører sig meget mærkeligt - nærmest som en diktator! Det viser sig dog snart, at der er en god grund til lærerens opførsel. Filmen starter som en komedie, men bliver pludselig seriøs halvvejs igennem.

Le Mozart des Pickpockets

Dette franske bidrag til Bedste Kortfilm kategorien handler om et par talentløse lommetyve, der er knap så gode til at udføre deres fup numre, men rigtig gode til at se talenter i andre mennesker. Men da de møder en døv hjemløs dreng, ændrer deres held sig pludselig.

Tanghi Argentini

Dette belgiske eventyr foregår omkring juletid. En kontorarbejder har arrangeret en date online, og kort tid før de skal mødes går det op for ham, at han lige bliver nødt til at træne sin tango endnu en gang. Han lokker en af sine kollegaer til at hjælpe sig, og det kommer der en underfundig lille film ud af.

The Tonto Woman

Ingen ringere end Elmore Leonard har skrevet den novellen, der ligger til grund for filmen her, og hovedrollen bliver spillet af Francesco Quinn, søn af Anthony. En hvid kvinde bliver kidnappet af indianere og lever de næsten 11 år i deres samfund. Da hun endelig kommer tilbage til civilisationen tør hendes mand ikke rigtig lade hende komme ud blandt andre mennesker. Hendes ensomme eksistens bliver dog forvandlet da der dukker en mexicaner op, som hun bliver gode venner med. Med sine 36 minutter er dette den næst længste.

Tilbage til 2007 oversigten
Tilbage til forsiden