Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: Sweeney Todd

af David Bjerre

Barberen Benjamin Barker vender tilbage til London, for at tage hævn over den mand, der ødelagde hans liv. I tidernes morgen havde Barker en familie, men da hans kone kommer i den onde onde dommer Turpins søgelys er hans lykkelige dage talte. Dommeren får Barker arresteret og tager hans kone selv. Barker har nu påtaget sig en ny identitet, barberen Sweeney Todd, og flytter ind hos Mrs. Lovett, der laver byens værste tærter. Her planlægger han omhyggeligt sin blodige hævn, mens han dræber løs på kvarterets rige beboere.

Netop som det så ud til, at Tim Burton var kommet over sin gotiske fetich, og var klar til at prøve nye ting, træder han tre skridt tilbage og giver sit Burtonske touch til Stephen Sondheim og Hugh Wheelers populære musical. Og ja, der er virkelig tale om en rigtig musical, komplet med umelodiske banale sange, der lyder ens og ikke rimer. Visuelt er Burton tilbage på autopilot, med sin sædvanlige palette, der er ved at blive lidt anstrengende at se på. Heldigvis skaber det dybrøde blod en god kontrast til de sort/grå farver, og blodet flyder vitterligt i stride strømme når historien rigtig kommer i gang, men det tager Burton en lille time at nå til det punkt.

Der er ingen store stemmer blandt skuespillerne, historien er umådelig forudsigelig og Burton har intet nyt på hjertet. Undgå venligst ekstranumre Hr. Burton, kast dig over et helt nyt sæt noder.