Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: Sicko

af David Bjerre

Michael Moore er ikke tilfreds med de amerikanske sundhedssystem. Han synes ikke amerikanerne kan være det bekendt. Så det har han lavet en film om. I sædvanlig Moore still blander han velvalgte historier fra virkeligheden med optagelser af de korrupte politikere, der tjener stort på bidrag fra interesser i sundhedsbranchen, og det hele bliver krydret med hans egen afdæmpede slet skjult sarkastiske fortællestemme. Undervejs undersøger han, hvordan andre lande kører deres sundhedsvæsen og besøger naturligvis sit yndlingsland Canada. Han kigger også forbi i Frankrig, England og bare for at drille: Cuba!

I filmens mest underholdende sekvens slæber han tre personer, der var med til at rydde op efter 11. september, med til Cuba for at give dem den behandling de ikke har kunnet få i USA. De cubanske læger tager imod amerikanerne med åbne arme og store smil, og ruller straks alt deres udstyr i stilling. Det er unægtelig morsomt at se, specielt hvis man prøver at forestille sig Bushs ansigtsudtryk når han ser denne bid af filmen.

Nuanceret og upartisk er det ikke, men Michael Moore har nu heller aldrig rigtigt lavet dokumentarfilm. Han laver i virkeligheden debatoplæg. Han stikker til politikerne. Han er ikke ude på at finde hele sandheden, hans mål er at få gang i debatten. At få amerikanerne til at tænke "kan det her nu også været rigtigt? Skal vi virkelig finde os i det?"

På det plan er Sicko en enorm vellykket film, der faktisk fungerer bedre end både Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11.