Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: Once

af David Bjerre

En fyr står på gaden i Dublin og spiller guitar og synger, da en ung tjekkisk pige henvender sig til ham og roser en af hans sange. De to begynder at snakke sammen, og det viser sig at pigen også kan både synge og spille. Fyren har længe gået og leget med ideen om at bikse en demo CD sammen, og efter at have kendt pigen i blot nogle dagen, spøger han om hun vil hjælpe ham med det projekt. Efterhånden som de bearbejder sangene begynder de at blive tiltrukket af hinanden, men samtidigt har de begge en person i deres fortid, som de ikke helt kan give slip på. Sangene og deres forhold bliver en måde at behandle deres følelser på og komme videre i livet.

Once er en uendelig simpel film, der handler om meget lidt. Det er den ultimative "fyr møder pige" historie, ikke nok med, at de to stort set må bære hele filmen alene, vi får ikke engang deres navne at vide, så de bliver aldrig andet end "fyr" og "pige".

Filmens rygrad er den håndfuld sange, som parret synger sig igennem i løbet af historien. De fleste af dem er søde, men et par enkelte af dem er decideret fremragende! Der er naturligvis tale om kærlighedssange, og når først Glen Hansard og Markéta Irglová tager fat og krænger deres sjæl til de hjerteskærende tekster, er det svært ikke at få en klump i halsen.

Once er skudt med håndholdt kamera på ganske få dage. Flere af scenerne er filmet i skjul, på åben gade, i et forsøg på at fange en realistisk hverdags stemning, og det må man sige er lykkedes. Der er en helt specielt stemning i filmen, og selvom mange af scenerne udspiller sig uden dialog, kun med sang på lydsiden, så føles filmen aldrig opstillet eller falsk.

Once er en meget lille film, der efterlader et meget stort indtryk.