Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: No Country for Old Men

af David Bjerre

Vietnam veteranen Llewelyn Moss er på ude på jagt, da han en dag falder over et grusomt sceneri midt på en slette: En narkohandel er gået i kage, det flyder med lig over det hele og i nærheden finder han en taske med $2 millioner. Nok til at han og hans kone kan slippe ud af deres trailer tilværelse og starte et nyt liv. Desværre begår Moss en stor fejltagelse og havner således i sigtekornet hos den sindssyge lejemorder Anton Chigurh. Moss stikker af. Chigurh stikker efter.

Mens de to indleder en brutal jagt, hvor Chigurh dræber alle der kommer i vejen og Moss gang på gang kun med nød slipper væk, følger den garvede sherif Ed Tom Bell det spor af vold og død de to efterlader.

Ethan & Joel Coen har instrueret denne moderne western, en stemningsfuld, brutal katten-efter-musen jagt. I stil og tempo minder filmen mest om Fargo, tilsat pludselige eksplosioner af vold, der leder tankerne hen på brødrenes sidste rigtig gode film Miller's Crossing. Ligesom Fargo forgår filmen her i et adstadigt tempo, der selvbevidst dvæler ved det bizarre person galleri, uden tanke for det overordnede "drive".

Personligt finder jeg stilen absolut enerverende. I Fargo var jeg tæt på at rive mit eget hoved af, bare så jeg havde noget at kaste mod lærredet næste gang Frances McDormand dukkede. Det er ikke alle, der har det sådan. Der er nogle, der elsker Cohen brødrenes "skøre" univers og de vil unden tvivl elske No Country for Old Men lige så meget som deres forrige film.

I hovedrollen som Llewelyn Moss ses Josh Brolin, der under normale omstændigheder har karisma som en våd sok. Overraskende nok slipper han helskindet gennem filmen, men han har nu også gjort det godt i de sidste par film - Planet Terror og American Gangster - så måske der er håb for ham endnu.

Der er dog intet håb for spanske Javier Bardem, som den psykopatiske morder Chigurh. Han slæber rundt med sådan en dims man henretter kvæg med, som han bruger flittigt på de mennesker han møder på sin vej. Selvom han er tilpas modbydelig bliver han alligevel udspillet af sit hår, der er så afskyeligt at man kommer til at grine hver gang man ser ham. Jep, så slemt er det.

Man kan sikkert godt tillægge No Country for Old Men en masse kvaliteter, baseret på instruktørernes CV, men i bund og grund handler den ikke om meget mere end jagten efter en pose penge. At filmen er flottere og mere velformuleret end en gennemsnitlig Stallone eller Van Damme b-film burde ikke været nok til at placerer den på en piedestal og kalde den "en af årets bedste".