af David Bjerre
Den 23. Januar, 2002 blev Wall Street Journal journalisten Daniel Pearl kidnappet på vej til et interview i Pakistan. Ni dage senere blev Pearl myrdet af sine tilfangetagere, der mente han var spion for CIA. Han blev halshugget og en video med mordet blev kort tid efter frigivet til medierne.
Denne historie følger dog hans kone Marianne (Angelina Jolie), der i dagene efter hans forsvinden desperat forsøger at finde sin mand med hjælp fra lokale politifolk. Marianne at være stærk og appellere til kidnappernes menneskelighed, men efterhånden som informationerne om Pearls kontakter begynder at dukke op ser situationen mere og mere sort ud.
Michael Winterbottom har instrueret denne film, hans mest tilgængelige i lang tid. Han har skabt et stærkt vedkommende drama, der føles ægte og nærværende. Selv Angelina Jolie glider nærmest ud i anonymitet, i rollen som Marianne. Man glemmer hun er en stor Hollywood stjerne. Hun sælger virkelig illusionen om, at hun bare er et almindeligt menneske, der må se den mest frygtelige virkelighed i øjnene. Specielt scenen, hvor Marianne får sin mands skæbne at vide skærer dybt ind i hjertet.
Danske Marcel Zyskind har fotograferet filmen i en smuk afdæmpet stil, der understreget filmen dokumentariske stil.

Der har ikke været så meget snak om filmen, som man kunne ønske sig, men Angelina Jolie er heldigvis blevet fremhævet med både Golden Globe og Screen Actor's Guild nomineringer, samt nomineringer til flere kritikerpriser. Hun har en god chance for at blive nomineret.