Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: Michael Clayton

af David Bjerre

Tony Gilroy, der har skrevet manuskriptet til alle tre Bourne film, får her sin instruktør debut.

Michael Clayton (Clooney) er fixer i et større advokatfirma i New York. Et mislykket ægteskab og en mislykket restaurant har efterladt ham ensom, uden en krone på lommen, og skuffelsen, over ikke at have opnået mere efter 15 år i firmaet, er ikke til at skjule. Nu må Michael Clayton endnu en gang træde til, da en af hans gamle venner, firmaets garvede advokater Arthur Edens, får et totalt sammenbrud midt i en kæmpe retssag. Det er pludselig gået op for ham, at han er på den forkerte side og det er mere end han kan klare. Arthurs sammenbrud truer ikke bare den aktuelle sag, men også en kommende fusion med et andet firma. Der skal lægges låg på sagen i en fart, koste hvad det vil.

Michael Clayton kan bedst beskrives som en "thriller for voksne". Den indeholder mange af de elementer vi er vant til fra et hav af thrillers og advokatserier, men her bliver alt præsenteret i et langsomt tempo, der oser af seriøsitet. Faktisk slår Michael Clayton knuder på sig selv undervejs for at være sikker på vi er klar over, hvor vigtig og seriøs den er. Læg mærke til de kolde billeder, bemærk det plagede udtryk på George Clooneys ansigt. Her er ikke nogle sjove Boston Legal påfund, næh nej, for filmen her foregår i den virkelige verden, og den er både kold og ond. Men fjerner vi den stilfulde musik, George Clooney stjerne faktoren og det fortælle-trick filmen benytter sig af undervejs, så er der ikke meget andet en simpel TV-krimi tilbage. Hermed ikke sagt, at der er tale om en dårlig krimi, endsige en kedelig en, men en af årets bedste film? Ikke just.

George Clooney kaster sig ud i endnu en af sine "voksne" roller, der får en til at savne de gode gamle dage, hvor han var en charmerende gavtyv. At se ham tøffe rundt her med sorte poser under øjnene og sukke dybt over livets uretfærdigheder giver ikke helt det samme kick, selvom han leverer en meget sikker præstation. Også den kriminelt oversete Tom Wilkinson er god, selvom hans rolle nu er meget lille.

Michael Clayton er mere sober end gennemsnittet. Der er tale om en virkelig god og solid film, men desværre er den ikke er halv så klog, som den selv tror.