Big-Q-Quiz.com

Anmeldelse: American Gangster

af David Bjerre

Dette er historien om hvordan den retskafne politimand Richie Roberts (Crowe) førte an i et korstog mod en af USAs største narkodistributører Frank Lucas (Washington) i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Det er i historien om hvordan en sort mand formåede at overhale den italienske mafia indenom og blive en af de mest magtfulde mænd den amerikanske underverden. Og det er historien om hvordan det amerikanske politis kamp mod stofferne tog en drejning, da der blev oprettet en række special enheder, der udelukkende skulle fokusere på de hårde stoffer og de bagmænd, der importerede dem.

Når man laver en film om gangstere og gangster miljøet træder man i en række store films fodspor. Godfather, Scarface, Goodfellas, Carlito's Way er bare nogle af de klassiske film, der foregår i denne verden.

Der er en grund til at disse film bliver betragtet som klassikere. De har en helt unik rytme og stemning. Det er som om manuskript, skuespil, fotografering, lyd og musik mødes og danner en symfoni. Det samme kan man ikke sige om American Gangster. Den kan bedst beskrives som mudret.

Scenerne hakker derudaf og filmen er fuld af løse ender, både i det visuelle og i historien. Klodset klipning, nærmest tilfældige billedkompositioner og et jævnt gråt look præger projektet. Man savner en mesters sikre hånd. Skulle denne film virkelig været instrueret af samme mand, der gav os den stilsikre Blade Runner?

Men okay, når man tænker over det har Ridley Scott faktisk ikke lavet en Ridley Scott film siden Black Rain i 1989. Alle hans efterfølgende film mangler det, der gjorde hans tidligere karriere så fascinerende. Alien, Blade Runner, Legend har alle en stærk visuel identitet, mens senere værker som Gladiator, GI Jane og Matchstick Men kunne være lavet af en hvilken som helst musik video instruktør.

Hvis filmen har nogle kvaliteter ligger de i selve historien - i kampen mellem de gode og de onde. Så meget desto mere problematisk er det, at visse elementer i filmen er svære at tro på, selvom den altså er baseret på virkelige begivenheder. Skulle Frank Lucas virkelig havne i politiets søgelys fordi han tager en grim jakke på en dag?

Er selve historien ikke nok til at hive folk i biffen kan man jo altid forsøge at sælge filmen som et sammenstød mellem to store skuespillere. Havde man håbet på et Pacino/DeNiro sammenstød ala Heat bliver man dog morderlig skuffet.

Russel Crowe har gjort et stort nummer ud af at ramme Richie Roberts væremåde, men han var åbenbart en kedelig stodder, for det er den karakter Crowe har skabt i hvert fald. Han formår slet ikke at brænde igennem og han er dybt utroværdig, som politimand. Mere overraskende er det dog, at Denzel Washington virker fuldstændig fortabt i sin rolle. Han er helt forkert castet og ved slet ikke hvordan han skal spille, så han ender med at stjæle alle de gode momenter fra sin egen præstation i Training Day. Det er ikke et kønt syn. Hvem havde troet, at den dag skulle komme, hvor Denzel Washington var ude, hvor han ikke kan bunde?

Vi har set narkosmugling og narkobaroner på film før. I Scarface, Blow og mange andre. American Gangster har intet nyt at byde på, så hvad er dens eksistensberettigelse? Det er en uinteressant historie, præsenteret uden gnist og flair.