[an error occurred while processing this directive]

5
Bedste
Oscar Film
2007

Atonement

Juno

Across the Universe

The Bourne Ultimatum

TThe Assassination of Jesse James

Half Nelson

Instruktør
Ryan Fleck

Skuespillere
Ryan Gosling
Shareeka Epps
Anthony Mackie
Monique Curnen

Studie
ThinkFilm (distributør)

Hvis der er nogen retfærdighed til i verden, får Ryan Gosling sin første Oscar nominering for denne lille perle. Gosling har aldrig leveret en dårlig præstation. Han er altid 100 % på, og det er lige meget om det gælder de roller, hvor han kan råbe højt og slå ud med armene, eller roller hvor han kryber lang væggene og er helt afdæmpet. Hans præstation i "Half Nelson" hører til den sidste kategori.

Gosling spiller Dan Dunne, en fortabt forfatter, der nu underviser på en lille skole i Brooklyn. Om dagen forsøger han at inspirere de hårdt plagede elever, både som deres historielærer og basketball træner, men om natten fylder han sig selv med stoffer, og vælter rundt fra den ene bar til den anden, bare endnu en misbruger blandt mange, nederst på samfundets rangstige.

En af hans elever er den stille Drey, der selv har kontakt med stoffer i sin hverdag. Hendes far er i fængsel, og familien forsøges af en af hans venner, der er narkohandler og meget gerne vil have Drey til at hjælpe sig. De to udvikler et usædvanligt venskab, der giver dem begge fornyet styrke. Men er det for sent? Er de så langt nede i sølet, at de aldrig vil kunne komme op igen?

"Half Nelson" er dyster, mørk og stille. Den foregår i en ond verden uden håb, så kan man ikke lige så godt springe filmen over og bare hænge sig med det samme? Nej, det kan man ikke, for der er en solstråle i historien: Forholdet mellem læreren og hans elev! Ryan Gosling og hans unge medspiller Shareeka Epps udgør filmens hjerte. De er grunden til, at dette ikke bare bliver endnu en sort film om narkomisbrug, og de er grunden til, at filmen er til at holde ud at se på.

David Bjerre

Nomineringer