Bobby

Sent om aftenen den 5. juni 1968 bliver Robert F. Kennedy skudt på The Ambassador's Hotel i Los Angeles og dermed afsluttes en æra i moderne historie. De mænd og kvinder, der havde deres gang i hotellet på denne fatale dag, havde ingen anelse om hvilke tragiske begivenheder der ventede. "Bobby" fortæller deres historien. Vi møder den pensionerede dørmand, der ikke helt kan slippe det sted han har givet så mange år af sit liv. Hotelbestyreren, der har en affære med en af pigerne fra omstillingen. Den unge pige, der står overfor at skulle gifte sig med sin barndoms ven, for at forhindre at han bliver sendt til Vietnam. Den fordrukne sangerinde og hendes oversete mand. Og så videre. Alle disse personer - 22 i alt - har deres egen rolle at spille på denne skæbnesvangre dag. Deres historier blander sig med hinanden, alt imens tiden for Kennedys ankomst nærmer sig...

"Bobby" er Emilio Estevezs eget personlige projekt. Efter sigende har han arbejdet på at få filmen lavet i 7 år, måske er det derfor det er lykkedes ham at få samlet en så imponerende rolleliste. Udover gamle kendinger, folk han har arbejdet sammen med tidligere i sin karriere (Demi Moore, Anthony Hopkins, en vis Martin Sheen), har han også fået fat i både nye talenter (Nick Cannon, Lindsey Lohan, Shia LaBeouf) og gamle (William H. Macy, Laurence Fishburne, Sharon Stone).

Emilio Estevez forsøger at skabe en mosaik af små historier, der sammen skal give indtryk af stemningen i og omkring hotellet op til præsidentens besøg. Det lykkedes også på smukkeste vis, men her kommer så det store spørgsmål: Hvorfor fortælle sådan en historie? Hvorfor lave en film om mordet på RFK, der ikke følger hverken morderen eller Kennedy, men i stedet spreder sit fokus imellem 22 "tilfældige" mennesker, der var til stede på dette tidspunkt? Hvorfor lave en film om et så vigtigt mord, der ikke reflekterer over mordet (filmen slutter faktisk når liget bliver kørt væk) og ikke forsøger at sætte mordet i historisk perspektiv?

Måske har Estevezs intention blot været at skabe føromtalte stemningsbillede, men er det særligt relevant? Mordet på Kennedy bliver brugt som ramme, ikke som drivkraft. Derfor mangler filmen også et centralt spændingselement - en rød tråd. Karaktererne gennemgår selvfølgelig en udvikling og det kan være nok så interessant at følge, men fordi disse personer "bare" er almindelige mennesker blegner deres historie ved siden af den egentlige hovedfigur, som ironisk nok aldrig rigtig bliver en del af historien.

I sidste ende er "Bobby" nu alligevel en god filmoplevelse. Estevez er absolut ikke uden talent. Han får samlet alle trådene til sidst, på en meget tilfredsstillende måde, og når han i et afgørende øjeblik hen imod slutningen slår til med en imponerende montage, til tonerne af Simon og Garlunkels "The Sound of Silence", så virker det! Når "Bobby" er slut er det dog alligevel svært ikke at sidde tilbage med den der nagende tvivl.... Gad vide hvordan historien havde set ud, hvis Oliver Stone havde kastet sig over den?