Bedste Lyd Mixing

- og de nominerede er...

  • "The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe"
    Terry Porter, Dean A. Zupancic og Tony Johnson
  • "King Kong"
    Christopher Boyes, Michael Semanick, Michael Hedges og Hammond Peek
  • "Memoirs of a Geisha"
    Kevin O’Connell, Greg P. Russell, Rick Kline og John Pritchett
  • "Walk the Line"
    Paul Massey, D.M. Hemphill og Peter F. Kurland
  • "War of the Worlds"
    Andy Nelson, Anna Behlmer og Ronald Judkins

The Chronicles of Narnia
"Ringenes Herre" for pattebørn. Sådan kan man vel bedst beskrive live-action filmudgaven af C. S. Lewis’ elskede børnebog om landet, der af en eller anden grund kan være inde i et klædeskab. Og flot ser den da ud, filmen, hvor Jesus er en løve, og grundlæggerne af den moderne kristendom er en flok møgunger, der læsper og ikke kan finde ud af at holde nallerne for sig selv. Der er bare ikke meget spænding for de biografgængere, der er holdt op med at sutte tommelfinger, og derfor skal man nok ikke regne med den slags nomineringer, der blev smidt i nakken på de tre Tolkien-filmatiseringer.
Instruktøren af denne talende pixibog hedder Andrew Adamson. Det var ham, der stod bag kameraet og computerne på de to Shrek-film, men denne gang har han desværre lagt morsomhederne og finurlighederne på hylden for i stedet at koncentrere sig om Good Clean Family Entertainment. TC
King Kong
Tre timer og syv minutter. Altså ethundredesyvogfirs minutter! Så lang tid har Universal Pictures tilladt Peter Jeg-har-lavet-Ringenes-Herre-så-jeg-kan-gøre-hvad-jeg-vil Jackson at bruge på denne historie: Forrykt filmskaber sejler ud til sagnomspundet ø. Filmmager finder en stor abe og tager den med til New York. Abe går amok og bliver skudt.
Originaludgaven fra 1933 er fantastisk flot og underholdende, sjov og meget stramt fortalt. Jacksons remake minder om et franskbrød med for meget gær, der har fået lov til at hæve i en uge: Den er alt, alt, alt for stor. Handlingen er ufokuseret, skuespillerne er faktisk ikke ret gode, og indtil flere steder ligner computereffekterne faktisk … tja, computereffekter!
Genskabelsen af New York anno 1933 i imidlertid magnificent, og man føler sig virkelig hensat til depressionstiden, ligesom selve Kong uden tvivl er et teknisk vidunder … verdens ottende. Desværre er første trediedel af Jacksons opus ligeså djævelsk kedelig, som andet akt er djævelsk action-overkill. TC
Memoirs of a Geisha
Fra instruktøren bag "Chicago". Et udsagn der burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver kvalitetsbevist biografgænger. Men nu er Akademimedlemmerne jo fortrinsvis rollatorbrugere og langt fra kvalitetsbeviste, så mons tro ikke denne adapterede, neonfarvede flødebollesuppe om en ung piges hårde opvækst og kamp for at blive en ægte og formidabel geisha hiver en røvfuld af de mindre prestigefylde nomineringer hjem?
Man kan dog spørge sig selv om, hvorfor de tre bærende japanske roller spilles af kinesere og om hvorfor i alverden de alle sammen taler amerikansk, når de tydeligvis ikke har den store forståelse for sproget. Svaret er selvfølgelig, at amerikanerne jo er ligeglade. Men hvis skuespillerne har skæve øjne, skal de den ondelyneme snakke et sprog, man kan forstå, mens man æder sin burger. TC
Walk the Line
Dette er historien om Johnny Cash (Joaquin Phoenix). Vi følger ham fra hans tidlige barndom, hvor hans bror bliver dræbt ved et uheld, en begivenhed der for evigt ødelægger forholdet til faderen.
Efter en tur i hæren møder Cash pigen Vivian. De to bliver gift og får et barn, men han har svært ved at forsørge familien som dørsælger. Da det en dag lykkedes ham at få en audition i et pladestudie, og han får lov til at synge nogle af de sange, han skrev, mens han var i hæren, er hans lykke gjort. Han får en karriere som sanger og bliver stadig mere populær. Senere, mens han er på tour, møder han Sangerinden June Carter (Reese Withersppon), som bliver hans livs store kærlighed.
James Mangold imponerede med sine tidligere film, men ”Kate & Leopold” og ”Identity” skuffede fælt. ”Walk the Line” har dog gået rigtig godt i biffen. og de fleste er enige om at Phoenix's portræt af Cash rammer plet. DB
War of the Worlds
Steven Spielbergs hidtil dyreste film er en temmelig overdådig filmatisering af H. G. Wells' klassiske roman om rumvæsners angreb på jorden. Spielberg har flyttet historien til nutiden og ændret alle karaktererne, men ellers er alt ved det gamle.
Vi følger den fraskilte havnearbejder Ray (Tom Cruise), der skal have sine 2 børn på weekendbesøg. En række mystiske lynnedslag plager det meste af kloden, og da hele lokalkvarteret mister strømmen, går det op for Ray, at der er noget helt galt. Rumvæsnerne er landet, og de udrydder alle, de møder på deres vej!
WOW var en af de få sommerfilm, der ikke skuffede i år, og en indtjening på $600 million på verdensplan taler sit eget tydelige sprog. DB