 |
|
|
|
|
|
- og de nominerede er...
- "King Kong", Mike Hopkins og Ethan Van der Ryn
- "Memoirs of a Geisha", Wylie Stateman
- "War of the Worlds", Richard King
|
King Kong
 |
Tre timer og syv minutter. Altså ethundredesyvogfirs minutter! Så lang tid har Universal Pictures tilladt Peter Jeg-har-lavet-Ringenes-Herre-så-jeg-kan-gøre-hvad-jeg-vil Jackson at bruge på denne historie: Forrykt filmskaber sejler ud til sagnomspundet ø. Filmmager finder en stor abe og tager den med til New York. Abe går amok og bliver skudt.
Originaludgaven fra 1933 er fantastisk flot og underholdende, sjov og meget stramt fortalt. Jacksons remake minder om et franskbrød med for meget gær, der har fået lov til at hæve i en uge: Den er alt, alt, alt for stor. Handlingen er ufokuseret, skuespillerne er faktisk ikke ret gode, og indtil flere steder ligner computereffekterne faktisk
tja, computereffekter!
Genskabelsen af New York anno 1933 i imidlertid magnificent, og man føler sig virkelig hensat til depressionstiden, ligesom selve Kong uden tvivl er et teknisk vidunder
verdens ottende. Desværre er første trediedel af Jacksons opus ligeså djævelsk kedelig, som andet akt er djævelsk action-overkill. TC
|
|
Memoirs of a Geisha
 |
Fra instruktøren bag "Chicago". Et udsagn der burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver kvalitetsbevist biografgænger. Men nu er Akademimedlemmerne jo fortrinsvis rollatorbrugere og langt fra kvalitetsbeviste, så mons tro ikke denne adapterede, neonfarvede flødebollesuppe om en ung piges hårde opvækst og kamp for at blive en ægte og formidabel geisha hiver en røvfuld af de mindre prestigefylde nomineringer hjem?
Man kan dog spørge sig selv om, hvorfor de tre bærende japanske roller spilles af kinesere og om hvorfor i alverden de alle sammen taler amerikansk, når de tydeligvis ikke har den store forståelse for sproget. Svaret er selvfølgelig, at amerikanerne jo er ligeglade. Men hvis skuespillerne har skæve øjne, skal de den ondelyneme snakke et sprog, man kan forstå, mens man æder sin burger. TC
|
|
War of the Worlds
 |
Steven Spielbergs hidtil dyreste film er en temmelig overdådig filmatisering af H. G. Wells' klassiske roman om rumvæsners angreb på jorden. Spielberg har flyttet historien til nutiden og ændret alle karaktererne, men ellers er alt ved det gamle. Vi følger den fraskilte havnearbejder Ray (Tom Cruise), der skal have sine 2 børn på weekendbesøg. En række mystiske lynnedslag plager det meste af kloden, og da hele lokalkvarteret mister strømmen, går det op for Ray, at der er noget helt galt. Rumvæsnerne er landet, og de udrydder alle, de møder på deres vej!
WOW var en af de få sommerfilm, der ikke skuffede i år, og en indtjening på $600 million på verdensplan taler sit eget tydelige sprog. DB
|
|
|
 |