 |
|
|
|
|
|
- og de nominerede er...
- "The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe"
Howard Berger og Tami Lane
- "Cinderella Man"
David Leroy Anderson og Lance Anderson
- "Star Wars: Episode III Revenge of the Sith"
Dave Elsey og Annette Miles
|
The Chronicles of Narnia
 |
"Ringenes Herre" for pattebørn. Sådan kan man vel bedst beskrive live-action filmudgaven af C. S. Lewis elskede børnebog om landet, der af en eller anden grund kan være inde i et klædeskab. Og flot ser den da ud, filmen, hvor Jesus er en løve, og grundlæggerne af den moderne kristendom er en flok møgunger, der læsper og ikke kan finde ud af at holde nallerne for sig selv. Der er bare ikke meget spænding for de biografgængere, der er holdt op med at sutte tommelfinger, og derfor skal man nok ikke regne med den slags nomineringer, der blev smidt i nakken på de tre Tolkien-filmatiseringer.
Instruktøren af denne talende pixibog hedder Andrew Adamson. Det var ham, der stod bag kameraet og computerne på de to Shrek-film, men denne gang har han desværre lagt morsomhederne og finurlighederne på hylden for i stedet at koncentrere sig om Good Clean Family Entertainment. TC
|
|
Cinderella Man
|
Depressionen raser i USA. Alle lag af samfundet er ramt, så da eks-bokseren James J. Braddock (Russell Crowe) får en chance for en sidste kamp, er det lige så meget for at sige farvel til Madison Square garden, som for pengenes skyld. Egentlig skal han bare være levende sandsæk for en yngre bokser, men så sker miraklet: Han vinder kampen! Pludselig er Braddocks karriere tilbage på sporet, han vinder den ene kamp efter den anden. I en håbløs tid giver han håb til masserne... DB
|
|
Star Wars: Revenge of the Sith
 |
"Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith" danner bro mellem den gamle "Star Wars" trilogi og den nye. Udover at filmen dermed skulle skræve over 28 års filmhistorie, skulle den også binde en sløjfe på Star Wars mytologien og tilfredsstille alle de hungrende "Star Wars" fans. Selvom filmen fik en lige så blandet modtagelser som de øvrige film i den nye serie, taler billetindtægterne for sig selv. $380 millioner bare i USA og næsten $470 million i resten af verden gjorde filmen til årets største succes. Meget overraskende blev filmen hverken nomineret til Bedste Visuelle Effekter eller Bedste Lydklip. Lidt af en skuffelse for George Lucas, der ellers har været - og stadig er - pioner på begge områder. DB
|
|
|
 |