Bedste Klipning

- og de nominerede er...

  • "Cinderella Man", Mike Hill og Dan Hanley
  • "The Constant Gardener", Claire Simpson
  • "Crash", Hughes Winborne
  • "Munich", Michael Kahn
  • "Walk the Line", Michael McCusker

Cinderella Man

Læs den
lange omtale.

Depressionen raser i USA. Alle lag af samfundet er ramt, så da eks-bokseren James J. Braddock (Russell Crowe) får en chance for en sidste kamp, er det lige så meget for at sige farvel til Madison Square garden, som for pengenes skyld. Egentlig skal han bare være levende sandsæk for en yngre bokser, men så sker miraklet: Han vinder kampen! Pludselig er Braddocks karriere tilbage på sporet, han vinder den ene kamp efter den anden. I en håbløs tid giver han håb til masserne... DB
The Constant Gardener
Justin Quayle (Ralph Fiennes) er en stille og reserveret britisk diplomat udstationeret i Kenya, der foretrækker at bruge sin fritid på at passe sin have. Hans kone Tessa (Rachel Weisz) derimod er kendt for at sige, hvad hun mener, og kæmpe for sociale rettigheder. Men så en dag bliver Tessa myrdet. Til sine kollegaers overraskelse beslutter Justin sig for at tage sagen i egne hænder. Hans jagt på sandheden bringer ham tværs over det afrikanske kontinent, og han finder ud af, at han måske ikke kendte sin kone så godt som han troede.
Manuskriptet er baseret på en roman af John le Carré, og filmen er instrueret af Fernando Meirelles, der lavede "City of God". DB
Crash
Hvad ville der ske, hvis alle personerne fra Robert Altmans "Short Cuts" var nogle fordømmende, snævertsynede racister? Det svarer manuskriptforfatter/instruktør Paul Haggis på med dette kludetæppe af en film, der sammenfletter en masse små historier over 24 timer i New York. Haggis skrev sidste års Oscarvinder "Million Dollar Baby" for Clint Eastwood, og med den opmærksomhed der har været tildelt "Crash", vil det være underligt, hvis ikke også dette manuskript – på trods af at det indeholder en del bizar dialog og flere tilfældigheder end en Paul Auster roman – giver Haggis chancen for at få en stol til Oscarfesten.
Det er dog især en lækker produktion samt Matt Dillon, Terrence Howard og Thandie Newton der gør os istand til at sluge filmens store tilfælde-kameler, så "Crash" kunne meget vel blive filmen, der tager kampen op med "Brokeback Mountain" og "Good Night and Good Luck" om, hvem der får lov til at slæbe flest statuetter med hjem. TC
Munich
Tidligt om morgenen d. 5. september 1972 trænger palæstinensiske terrorister ind i den olympiske by og tager 21 israelske idrætsmænd som gidsler. Efter flere dages forhandlinger prøver politiet at befri gidslerne, men det går galt, og de bliver alle dræbt. I efterdønningerne af blodbadet hyrer den Israelske regering et hold agent til at finde og dræbe dem, der stod bag aktionen. Dette er deres historie.
Steven Spielbergs nyeste film har fået hård kritik fra både palæstinensere og israelere - et sikkert tegn på at han er på rette vej og ifølge Big-O-Quiz.com's udsendte medarbejder, er dette måske nok den bedste Spielberg film nogensinde. DB
Walk the Line
Dette er historien om Johnny Cash (Joaquin Phoenix). Vi følger ham fra hans tidlige barndom, hvor hans bror bliver dræbt ved et uheld, en begivenhed der for evigt ødelægger forholdet til faderen.
Efter en tur i hæren møder Cash pigen Vivian. De to bliver gift og får et barn, men han har svært ved at forsørge familien som dørsælger. Da det en dag lykkedes ham at få en audition i et pladestudie, og han får lov til at synge nogle af de sange, han skrev, mens han var i hæren, er hans lykke gjort. Han får en karriere som sanger og bliver stadig mere populær. Senere, mens han er på tour, møder han Sangerinden June Carter (Reese Withersppon), som bliver hans livs store kærlighed.
James Mangold imponerede med sine tidligere film, men ”Kate & Leopold” og ”Identity” skuffede fælt. ”Walk the Line” har dog gået rigtig godt i biffen. og de fleste er enige om at Phoenix's portræt af Cash rammer plet. DB