Bedste Scenografi

- og de nominerede er...

  • "Good Night, and Good Luck"
    Art Direction: Jim Bissell
    Set Decoration: Jan Pascale
  • "Harry Potter and the Goblet of Fire"
    Art Direction: Stuart Craig
    Set Decoration: Stephenie McMillan
  • "King Kong"
    Art Direction: Grant Major
    Set Decoration: Dan Hennah og Simon Bright
  • "Memoirs of a Geisha"
    Art Direction: John Myhre
    Set Decoration: Gretchen Rau
  • "Pride & Prejudice"
    Art Direction: Sarah Greenwood
    Set Decoration: Katie Spencer

Good Night, and Good Luck

Læs den
lange omtale.

Koldkrigsfrygten kaster mørke skygger ind over USA i begyndelsen af 50'erne, da den ambitiøse senator Joseph McCarthy indleder sin heksejagt på kommunister og deres sympatisører via den såkaldte Un-American Activities Committee. CBS journalisten Edward R. Murrow (David Strathairn) ser til med stigende skepsis, mens høringerne ødelægger uskyldige menneskers liv, og sammen med sin producer Fred Friendly (George Clooney) beslutter han sig for at tage kampen op mod McCarthy.
George Clooney vender tilbage til instruktørstolen med dette drama, der kigger nærmere på en mørk periode i USAs historie og sætter spørgsmålstegn ved den måde, nyhedsformidlingen har udviklet sig på. DB
Harry Potter and the Goblet of Fire
I denne fjerde og hidtil bedste Harry Potter film møder vores unge helt sin værste fjende Voldemort, han bliver forelsket og må deltage i en livsfarlig quidditch turnering. Men værst af alt, han bliver på mystisk vis udvalgt til den frygtindgydende Triwizard Tournament.
Denne gang er det den engelske instruktør Mike Newell, der står bag kameraet. Han lavede den forfærdelige "Mona Lisa Smile", den sjove "Pushing Tin" og ny-klassikeren "Donnie Brasco" (forget about it!). Han klarer Harrys første romance på smukkeste vis - selvom det er Hermione der scorer flest point i den afdeling - og leverer nogle imponerende actionscener. Men filmen føles forhastet og episodisk. DB
King Kong
Tre timer og syv minutter. Altså ethundredesyvogfirs minutter! Så lang tid har Universal Pictures tilladt Peter Jeg-har-lavet-Ringenes-Herre-så-jeg-kan-gøre-hvad-jeg-vil Jackson at bruge på denne historie: Forrykt filmskaber sejler ud til sagnomspundet ø. Filmmager finder en stor abe og tager den med til New York. Abe går amok og bliver skudt.
Originaludgaven fra 1933 er fantastisk flot og underholdende, sjov og meget stramt fortalt. Jacksons remake minder om et franskbrød med for meget gær, der har fået lov til at hæve i en uge: Den er alt, alt, alt for stor. Handlingen er ufokuseret, skuespillerne er faktisk ikke ret gode, og indtil flere steder ligner computereffekterne faktisk … tja, computereffekter!
Genskabelsen af New York anno 1933 i imidlertid magnificent, og man føler sig virkelig hensat til depressionstiden, ligesom selve Kong uden tvivl er et teknisk vidunder … verdens ottende. Desværre er første trediedel af Jacksons opus ligeså djævelsk kedelig, som andet akt er djævelsk action-overkill. TC
Memoirs of a Geisha
Fra instruktøren bag "Chicago". Et udsagn der burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver kvalitetsbevist biografgænger. Men nu er Akademimedlemmerne jo fortrinsvis rollatorbrugere og langt fra kvalitetsbeviste, så mons tro ikke denne adapterede, neonfarvede flødebollesuppe om en ung piges hårde opvækst og kamp for at blive en ægte og formidabel geisha hiver en røvfuld af de mindre prestigefylde nomineringer hjem?
Man kan dog spørge sig selv om, hvorfor de tre bærende japanske roller spilles af kinesere og om hvorfor i alverden de alle sammen taler amerikansk, når de tydeligvis ikke har den store forståelse for sproget. Svaret er selvfølgelig, at amerikanerne jo er ligeglade. Men hvis skuespillerne har skæve øjne, skal de den ondelyneme snakke et sprog, man kan forstå, mens man æder sin burger. TC
Pride and Prejudice
Supersøde Keira Knightley spiller hovedrollen i denne ottende filmatisering af Jane Austens berømte roman.
Keira spiller Elizabeth Bennet en selvstændig frisk pige, der tror fuldt og fast på ægte kærlighed og ikke har tænkt sig at gifte sig for penge, som så mange andre i hendes omgangskreds. Da hendes storesøsters forlovelse til den velhavende Mr. Bingley bliver forpurret af dennes ven, Mr. Darcy (Matthew Macfadyen, "Spooks"), er det ikke svært for Elizabeth at hade ham, og Mr. Darcy er heller ikke just begejstret for Elizabeth, men trods deres åbne fjendskab begynder de alligevel at få følelser for hinanden. DB