|
Han stopper med at tale, og de sidste ord hænger i luften som røgen fra hans cigaret. Lyset fader ud, og han forvandles til en silhuet. Der er en kort pause, så hvisker en stemme "And we're off..."
Manden er Edward R. Murrow, journalist på CBS' nyhedsprogram, og han har netop leveret sin krigserklæring til Senator McCarthy på landsdækkende TV.
Året er 1954, og koldkrigsfrygten kaster mørke skygger over USA. Den ambitiøse senator Joseph McCarthy har netop indledt sin heksejagt på kommunister og deres sympatisører via den såkaldte Un-American Activities Committee. Murrow (David Strathairn) ser til med stigende skepsis, mens høringerne ødelægger uskyldige menneskers liv, og sammen med sin producer Fred Friendly (George Clooney) beslutter han sig for at tage kampen op mod McCarthy.
ANMELDELSE
"Good Night and Good Luck" er en rystende, seriøs film, der er mere aktuel end nogensinde. Det er en film, der bør ses af alle, ikke mindst de, der til dagligt beskæftiger sig med nyhedsformidling, om det så er selve formidlerne eller brugerne. Og hvis det lyder som en kliché, så prøv at kigge på en gennemsnits TV nyhedsudsendelse og fortæl mig, at nyhedsformidlingen nu om dage er - for at bruge et slogan fra et amerikansk nyhedsprogram - "fair and balanced".
Fra de populære "aktualitets indslag", der helt tilfældigt leder op til et program senere på sendefladen, der har været under produktion i flere måneder, over journalisternes favorisering af deres egen politiske holdninger i en så høj grad, at der reelt er tale om en manipulering med fakta, til den aggressive oppumpning af hverdagens trivielle drama - død, personlige nederlag og tilfældige ulykker - som med et knips bliver forvandlet til bombastiske skæbnespil, der ville være en Shakespeare tragedie værdig.
Nyhedsblokkene er reduceret til fyld imellem reklamerne. Det gælder ikke længere om at informere, nu gælder det bare om at holde fast i seeren indtil det næste betalende indslag, så underholdningsværdien skal være i top. Men det er blevet sværere at fylde pauserne mellem reklameblokkene ud med relevante beskrivelser af relevante begivenheder, og så må man jo skabe værdige nyheder selv. De danske nyheder er slemme, men de er ikke engang de værste.
Derfor kommer "Good Night and Good Luck" på sådan et godt tidspunkt.
Det er skuespilleren George Clooney, der er hovedkraften bag filmen. Han har skrevet historien, instrueret og spiller en centrale rolle, som Murrows producer Fred Friendly. Clooney har i de sidste par år været på et hemmeligt korstog med det formål at ændre sit image. Han har startet sit eget filmselskab, Section Eight, i samarbejde med Steven Soderbergh og derigennem blandt andet produceret den udfordrende politiske TV-serie "K Street", der blandede fakta og fiktion i sit portræt af Washington lobbyisternes arbejde. Tilbage i 1999 producerede Clooney en live TV-version af koldkrigs dramaet "Fail-Safe", der taklede atomtruslen fra et helt unikt synspunkt, og i 2002 debuterede han som spillefilmsinstruktør med "Confessions of a Dangerous Mind". Engang var han lægen, som alle pigerne sukkede dybt over i TV-serien "ER" ("Skadestuen"), men nu er han en mand, der gerne vil tages seriøst. En mand som har et politisk standpunkt.
"Good Night and Good Luck" ER en meget politisk film. Man kunne drage en million paralleller til den politiske situation i USA, men selvom Clooney forsøger at underminere den nuværende administration, så gør han det på en afslappet måde, der ikke maser pointerne ind, som Michael Moore har for vane at gøre det.
"Good Night and Good Luck" er en elegant film, og George Clooney er fuldstændig stilsikker i sit filmiske sprog. Filmen starter med en luftig montage, sat til søvnig jazz musik. En reception er i gang, og Edward Murrow står overfor at skulle modtage en pris. Langsomt bliver vi ledt ind i filmens verden, og først når vi er lullet til ro, træder Murrow ind på scenen og leverer en opsang til sine fremmødte kollegaer.
De sort/hvide billeder bringer øjeblikkeligt autenticiteten og seriøsiteten frem i første række. Moderne producerede sort/hvide film ender ofte med at virke kunstige, fordi scenografi, fotografering eller andre elementer afslører filmens sande tidsperiode. Men der er intet i "Good Night and Good Luck", der afslører dens oprindelse. Til tider virker dens stemningsbilleder så ægte, at man må knibe sig selv i armen og huske på, at dette ikke er en historiske dokumentar, en pointe, der bliver understreget af, at filmens "skurk" McCarthy kun optræder via arkiv optagelser.
Clooney leger hele tiden med filmsproget. Han designer ikke scenerne omkring kameraet, men placerer i stedet kameraet, hvor der nu er plads, hvilket ofte resulterer i lidt skæve kompositioner, der igen forstærker indtrykket af autenticitet. Somme tider benytter han sig af den klassiske montage stil og får på denne måde opbygget adskillige smukke sekvenser, men samtidigt har han skævet til sine "ER" dage, hvor kameraet ofte glider fra den ene krise til den anden i et åndedrag. Han bruger f.eks. denne fremgangsmåde til at fange den hektiske stemning på nyhedsredaktionen. Gang på gang fik Clooney det til at løbe koldt ned ad ryggen på undertegnede med mesterlige øjeblikke, der får en til at glemme, at det "bare" er en film.
KONKLUSION
I pressematerialet til "Good Night and Good Luck" kan man læse at den er en "hyldest til den modige og uafhængige journalistik". Det passer ikke. Filmen er en opsang. Der er ikke nogen, der bliver hyldet her, for der er ikke noget at hylde. Det bedste, man kan sige om Edward R. Murrow - og han ville sikkert sige det samme om sig selv - er, at det, han gjorde, var det mindste, man kunne forlange. Hvis vi alle gjorde det samme, ville verden uden tvivl se anderledes ud.
"You always were yellow", driller Murrow, da Fred Friendly udtrykker sin bekymring over det foretagende, de nu skal i gang med. "Better than red...", svarer Friendly tørt.
Denne lille udveksling understreger sagens kerne mere end noget andet. Det er en kliche, men lad mig bare sige det én gang til: En film som "Good Night and Good Luck" er vigtigere end nogensinde før. Den bør ses af alle. Høj som lav. Ung som gammel. Alle der har den mindste interesse i, hvor vores samfund er på vej hen. Alle.
|
