|
Den unge skuespiller Sabina har netop mistet begge sine forældre, og hun må klare begravelses- arrangementerne alene, fordi hendes bror er flytte til USA. Til dagligt arbejder hun med at indtale nye stemmer til film, hun er kæreste med teaterskuespilleren Franco og lever en almindelig, men lykkelig tilværelse.
Forældrenes død får hende til at tænke tilbage på sin barndom, og det går op for Sabina, at hun egentlig ikke kan huske så meget fra sit barndomshjem. Samme nat har hun mareridt. En frygtelig drøm om noget, der skete, da hun var ganske lille. Noget hendes far gjorde ved hende. I de næste par dage dukker flere og flere minder op, og Sabina begynder at få mistanke om, at hun blev misbrugt som barn. Hun beslutter sig for at tage til USA og konfrontere broderen med sine mistanker...
"Don't Tell" er Italiens bud på dette års Bedste Udenlandske Film. Det er en overraskende, let tilgængelig film, der - trods sit alvorlige emne - er meget elegant og smukt fortalt.
Der er en tendens til, at film der handler om noget så alvorligt, som for eksempel incest, skal foregår i et sort hul uden lys (se bare Tim Roths "War Zone"). Derfor er det så befriende at se en film som "Don't Tell", der - et lagt stykke hen ad vejen - er både lys og frisk. Og netop derfor virker filmen så godt. De mørke begivenheder fra fortiden trænger ind i denne verden, og kontrasten er hjerteskærende.
Men "Don't Tell" handler ikke bare om Sabina og hendes situation, den handler lige så meget om de mennesker, der er omkring hende. Den blinde veninde Emilia, der har været forelsket i Sabina, siden de var unge. Sabinas kollega, Maria, der er i slutningen af 40'erne og som blev forldat af sin mand til fordel for en meget yngre pige. Den engang talentfulde instruktør, der nu er blevet sat til at lave en TV-serie på et hospital, men vågner op igen, da han møder Sabinas kæreste Franco.
Filmen formår at gøre alle bi-karaktererne til rigtige personer, ikke bare papfigurer, der skal tjene hovedhistorien. De får deres eget liv, og derfor fremstår filmen også helstøbt på en virkelig behagelig måde. Uden at overdramatisere hvert eneste moment eller bagatellisere begivenhederne får "Don't Tell" fortalt sin grumme historie, så den både virker ægte og er svær at glemme. Mere kan man ikke bede om fra en film.
|
