|
Depressionen raser i USA. Alle lag af samfundet er ramt, så da eks-bokseren James J. Braddock (Russell Crowe) får en chance for en sidste kamp, er det lige så meget for at sige farvel til Madison Square garden, som for pengenes skyld. Egentlig skal han bare være levende sandsæk for en yngre bokser, men så sker miraklet: Han vinder kampen! Pludselig er Braddocks karriere tilbage på sporet, han vinder den ene kamp efter den anden. I en håbløs tid giver han håb til masserne...
”Cinderella Man” er en rigtig Oscarfilm. Historien om en underdog der giver håb til en hel nation er lige noget for akademiet, og instruktøren Ron Howard gør da også sit bedste for at Jim Braddocks nedtur skal være åh så forfærdelig, og hans optur skal være åh så heroisk. Men hvorfor er det så, så svært at engagere sig i historien? Fordi den er sygelig banal og hamrende urealistisk. Hele USA glemmer deres problemer og alle bliver glade, bare på grund af et par boksekampe? Come on!
Filmen er poleret og glossy – selv i sit forsøg på at vise hvor ussel depressionen var. Se bare Crowes ansigt, efter den første kamp, blottet for hævelser og synlige skræmmer. Braddocks har det pæneste bokseransigt i mands minde, den mest forstående kone i verden og de nemmeste børn nogensinde. Hold øje med Ron Howards næste film, den kommer til at handle om Holocaust, og vil slutte med et stort song & dance nummer, hvor alle bliver venner igen.
|
