Jeg har aldrig gidet at se “Peter Pan”. Det der åndssvage klip de altid viser i juleshowet på TV giver mig kvalme, og Steven Spielbergs afskyelige “Hook” fjernede den sidste lyst til nogensinde at se noget med det flyvende fjols igen. Indtil “Finding Neverland” dukkede op.
Her fortælles historien om hvordan James Matthew Barrie (Johnny Depp) i tidernes morgen fik ideen til historien om drengen der ikke ville blive voksen, kaldet Peter Pan. Vi er i London anno 1903, og der er premiere på James Barries nyeste teaterstykke, men allerede før første akt er overstået er det tydeligt, at det bliver en dunrende fiasko. James forsikrer sin producer om at hans næste stykke nok skal blive bedre, men det er åbenlyst at han ikke helt ved hvor han skal starte. Det er blevet fint og fornemt at gå i teateret, og magien ved at se en levende fortælle udspille sig foran ens øjne er forsvundet i teateranmeldere og high society sladder.
På hjemmefronten er tingene ikke meget bedre. James og hans kone bor ganske vist stadigt under samme tag, men i virkeligheden har de igennem de sidste par år flyttet sig længere og længere væk fra hinanden, således at de nu nærmest lever hver deres liv.
En dag da James går sin daglige tur i parken støder han ind i Davies familien, bestående af fire livlige drenge og deres mor Sylvia (Kate Winslet), der er enke. James begynder at lege med drengene, og det har han ingen problemer med, for hans fantasi fejler ikke noget. Snart strækker deres legeplads sig fra støvede western byen over magiske dale til sørøverskibe i åben sø. I deres leg rejser de alle mulige steder hen, kun deres fantasi sætter grænserne. Den ene af drengene, Peter, har dog svært ved at deltage i legen sammen med sine brødre. Han er endnu ikke kommet sig over tabet af sin far, og har svært ved at acceptere den fantasi verden de andre kaster sig rundt i.
James tilbringer mere og mere tid med drengene, og det går op for ham at deres eventyr ville være det perfekte teaterstykke. Snart kaster han sig ud i at skrive historien om Peter Pan. Men udenfor fantasiens verden truer virkeligheden. Snakken går blandt de fine folk, om den gifte mand der tilbringer besynderligt meget tid med en enke og hendes drenge. Der er skandale i luften. Sylvias mor Mrs. Emma du Maurier (Julie Christie) forsøger at forhindre James i at se drengene, og samtidigt bliver Sylvia stadig mere svag, på grund af en ukendt sygdom...
FILMEN
“Finding Neverland” giver et helt unikt indblik i skabelsen af en de største klassikere nogensinde. Eller, den prøver i hvert fald på det, for det er lidt uklart hvor meget af historien der egentlig er sand. Men det er nu også lige meget, for “Finding Neverland” er en dejlig varm film, der rammer perfekt lige midt i hjertet. Man skal godt nok være lavet af sten for ikke at knibe en lille tåre hen imod slutningen.
Filmen har en uimodståelig blanding af magi og fortællelyst. Instruktøren Marc Foster blander virkelighed og fantasi, på samme måde som Tim Burton, i et forsøg på at illustrere hvordan James Barrie ser verden omkring sig, og hvordan alt kan inspirere ham til en ny historie. Bedste eksempel på dette, er scenen hvor James og hans kone siger ærbødigt godnat til hinanden og trækker sig tilbage til hver deres soveværelse. Når hun åbner døren til sit værelse. er der blot mørke på den anden side. Men når han åbner døren til sit, træder han ind i en vidunderlig drømmeverden af lys og farver. I bogstavelig forstand.
Selv om Tim Burtons film er fyldt samme magi, har de dog ofte har meget lidt på hjertet. “Finding Neverland”, derimod, har rent faktisk noget at sige, og i sit hjerte har den en sørgelige historie der er både virkelig og nærværende.
“Finding Neverland” opfordrer os til at bygge en fantasi verden op, for at gøre hverdagen lidt nemmere at komme igennem, men den erkender også at fantasien kun kan række et vist stykke, og at virkeligheden altid venter ude i horisonten. I selskab med James Barrie og Peter Pan bliver denne virkelighed dog skubbet til side et par timer. Den er ikke glemt, men den må pænt vente ude på sidelinien, til vi er færdige med at lege.
Nu er jeg pludselig kommet i humør til at se mere Peter Pan. Jeg er sikker på at jeg har Disney versionen på video et sted. Den ligger nok i mit rodeskab, der hvor alle de gamle VHS bånd har søgt tilflugt. Det er en farlig rejse, så jeg må hellere bevæbne mig med mit trofaste lyssværd. Lidt proviant må der også til, jeg ved jo ikke hvornår jeg vender tilbage igen. Der kan godt gå et stykke tid.
