 |
|
|
Nominerede i Kategorien Bedste Live-action Kortfilm
|
Everything In This Country Must
 |
"Everything In This Country Must", instrueret af Gary McKendry, følger en ung britisk soldat i Nordirland, som bliver indvolveret i en ulykke hvor en mor og hendes barn mister livet. Senere må denne soldat hjælpe en bondemand og hans datter med at redde deres hest, der er ved at drukne. DB
|
|
Little Terrorist
 |
Jamal er en dreng på 10 år, han er muslim og fra Pakistan. En dag kommer han ved et uheld til at krydse grænsen mellem Pakistan og Indien. Her møder han en Hindu, Bhola, der hjælper ham. Men da indiske soldater ankommer til landsbyen for at lede efter "terroristen" som gemmer sig i byen, må Bhola nøje overveje sine muligheder. Er Jamal virkelig ven, eller fjende? DB
|
|
7:35 in the Morning (7:35 de la Mañana)
 |
Klokken er 7.35 om morgenen og en kvinde træder ind i en lille restaurant, for at få sin morgenmad. Hun beder om sit sædvanlige, men betjeningen er overraskende kølig. Hun sætter sig ved et bord og åbner sin avis, men da hun kigger rundt i rummet går det op for hende at noget er HELT galt. Alle gæsterne sidder helt stille, og når hun møder deres blik kigger de hastigt ned i bordet igen. Så pludselig træder en mand frem og begynder at synge...
En sort/hvid film på spansk er måske ikke det mest oplagte at kaste sig over, men giv denne lille spøjse perle en chance. Filmen kan ses i sin helhed her: www.735am.com. DB
|
|
Two Cars, One Night
 |
De to brødre Romeo og Ed sidder i en bil og venter på at deres forældre skal komme ud fra et værthus. Endnu en bil ankommer. I den sidder Polly, en 11 årig pige, der på samme måde bliver efterladt af sine forældre der skal ind og drikke. Tiden går, og langsomt samler Romeo mod til at komme i kontakt med Polly. I løbet af aftenen kommer de tættere og tættere på hinanden. Men hvad vil der ske når deres forædlre vender tilbage og de må skilles? Vil de nogensinde mødes igen? DB
|
|
Wasp
 |
Zoe er en enlig mor, hun har ingen penge og hendes børn er sultne. Men så støder hun ind i Dave, en fyr som hun engang var varm på. Han ved ikke hun er blevet mor, så da han inviterer hende ud lyver hun, og efterlader sine børn uden for et værtshus. Men hendes nyvundne frihed er ikke helt uden konsekvenser. En skraldespand i nærheden har tiltrukket en sværm af hvepse, på udkig efter mad. DB
|
|
|
|
|
 |