Nominerede i Kategorien
Bedste Dokumentar Kortfilm

Autism is a World

Sue er ikke en helt almindelig pige. Hun kan stå i timevis og stirrer på en vandhane der løber, og selvom du kommer til at kende hende godt, vil hun aldrig se dig lige i øjnene. Det er fordi Sue er autistisk. De fleste kender begrebet autisme, ikke mindst takket være "Rain Man", men "Autism is a World" tager os dybere ind i den autistiske verden, end nogensinde før.
Fortællestemme bliver i øvrigt leveret af Julianna Margulies (Fra "E.R."). DB

The Children of Leningradsky

Mange børn i det nuværende Rusland er hjemløse. Deres dystre hverdag består i vandre hvileløst rundt, sniffe lim og drikke vodka eller tigge. AIDS er stærkt udbredt og børnene er ofte ofre for grov vold fra politiet. Instruktørerne Andrzej Celinski og Hanna Polak følger nådesløst disse børns trøstesløse tilværelse, uden at skåne seeren det mindste. Kameraet er med overalt, og billederne vil brænde sig ind på nethinden på de fleste, hvis man da kan tåle at se filmen til ende. DB

Hardwood

Instruktøren Hubert Davis har her lavet en film om sin egen far, Harlem Globetrotter stjernen Mel Davis. Historie handler om de beslutninger hans far tog, og hvordan de påvirkede hans liv. Mel Davis blev i tidernes morgen forelsket i Huberts mor, der er hvid, og på den tid havde sådan et forhold ikke en chance. Senere blev Mel gift med en sort kvinde og sammen fik de også en søn. Igennem personlige interviews, arkiv optagelser og hjemmevideo dykker Hubert Davis ned i sin fars fortid i håb at finde svar han selv kan bruge. DB

Mighty Times: The Children's March

I 1963 besluttede en gruppe børn i Birmingham, Alabama at udfordre raceadskillelses lovene. På trods at trusler med politihunde, vandkanoner og arrestation stod de fast og kæmpede for det de troede på, til evig inspiration for fremtidens generationer. Filmen er en del af dokumentarserien "Mighty Times" der skal øge forståelsen for raceproblematikken. En af de andre film i serien, "Mighty Times: The Legacy of Rosa Parks", har også været oscarnomineret for bedste dokumentar kortfilm. DB

Sister Rose’s Passion

Denne film handler om den 83-årige nonne Mary Rose Thering, der har viet sit liv til bygge bro mellem katolikker og jøder, i et forsøg par at behandle mange hundrede års mistro og had. Hendes research ledte til at en officiel holdningsændring hos den katolske kirke. "Tolerance is not enough," sagde Mary Rose. "We must not just tolerate, but understand and eventually love people of other faiths." DB
< tilbage til oversigten