Nominerede i Kategorien
Bedste Kostumer

The Aviator
Martin Scorsese vil så gerne have en Oscar, det er næsten ved at blive pinligt. Måske det endelig lykkedes ham med denne biografi om den karismatiske Howard Hughes. På overfladen er alle elementerne til stede: Stor episk produktion, en plaget karakter i hovedrolle, og så er emnet - kampen for at realisere den amerikanske drøm - noget der altid scorer point i Oscar sammenhænge.
No Doubts Gwen Stefani får sin spillefilms debut som Jean Harlow, ved siden af Kate Beckinsale som Ava Gardner, og Cate Blanchett som Katherine Hepburn. Hughes bliver spillet af Leonardo DiCaprio som Scorsese også arbejdede sammen med på “Gangs of New York”. DB
Finding Neverland
London 1903. Forfatteren J. M. Barrie, i skikkelse af Johnny Depp, er på udkig efter inspiration og finde det i enken Sylvia og hendes børn. Børnenes uskyldige livssyn fascinerer Berrie og de kommer til at danne grundlaget for hans mest berømte værk... Peter Pan. Instruktøren Marc Fosters sidste film “Monster’s Ball” sikrede Halle Berry en Oscar, så Johnny Depp - der burde have fået en for længst - står forrest i rækken af mandlige skuespillere. DB

Læs special omtalen af filmen.
Lemony Snicket’s a Series of Unfortunate Events
Violet, Klaus og Sunny Baudelaire er tre unge men meget intelligente børn som en dag får at vide at deres forældre er døde i en ildebrand og efterladt dem en usandsynlig stor formue som de ikke må røre før den ældste af børnene bliver myndig. Da de bliver sendt til Grev Olaf, en grådig fjern slægtning, for at bo, opdager de hurtigt at han kun er ude på at få hele formuen for sig selv. CEC
Ray
Taylor Hackford (“The Devil’s Advocate”) fortæller den sande historie om musik-fænomenet Ray Charles. Vi følger ham fra han blev blind i en alder af 7 år, over den spæde start i 50’erne til hans gennembrud i 60’erne. Undervejs må han kæmpe med racisme, alkoholmisbrug og en række mislykkede forhold. Jamie Foxx ses i den altoverskyggende hovedrolle som Ray. En præstation der har sikret ham karrierens bedste anmeldelser. DB

Læs special omtalen af filmen.
Troy
Begrænset succes i hjemlandet var ikke nok til at ryste Wolfgang Petersens storslåede film, der blev et kæmpe hit i resten af verden. De gamle myter og storslåede kampe var dog ikke noget der imponerede akademiet. I gamle dagen var film af denne slags film noget der satte Oscar rekorder (se bare på “Ben-Hur”), men nu om dage er de bare popcorn underholding. En enkelt nominering, for “bedste kostumer” var det eneste der kunne blive til. Designer Bob Ringwood burde måske nok have været nomineret for sit Batman design i 1989. DB
< tilbage til oversigten