Nominerede i Kategorien
Bedste Scenografi

The Aviator
Martin Scorsese vil så gerne have en Oscar, det er næsten ved at blive pinligt. Måske det endelig lykkedes ham med denne biografi om den karismatiske Howard Hughes. På overfladen er alle elementerne til stede: Stor episk produktion, en plaget karakter i hovedrolle, og så er emnet - kampen for at realisere den amerikanske drøm - noget der altid scorer point i Oscar sammenhænge.
No Doubts Gwen Stefani får sin spillefilms debut som Jean Harlow, ved siden af Kate Beckinsale som Ava Gardner, og Cate Blanchett som Katherine Hepburn. Hughes bliver spillet af Leonardo DiCaprio som Scorsese også arbejdede sammen med på “Gangs of New York”. DB
Finding Neverland
London 1903. Forfatteren J. M. Barrie, i skikkelse af Johnny Depp, er på udkig efter inspiration og finde det i enken Sylvia og hendes børn. Børnenes uskyldige livssyn fascinerer Berrie og de kommer til at danne grundlaget for hans mest berømte værk... Peter Pan. Instruktøren Marc Fosters sidste film “Monster’s Ball” sikrede Halle Berry en Oscar, så Johnny Depp - der burde have fået en for længst - står forrest i rækken af mandlige skuespillere. DB

Læs special omtalen af filmen.
Lemony Snicket’s a Series of Unfortunate Events
Violet, Klaus og Sunny Baudelaire er tre unge men meget intelligente børn som en dag får at vide at deres forældre er døde i en ildebrand og efterladt dem en usandsynlig stor formue som de ikke må røre før den ældste af børnene bliver myndig. Da de bliver sendt til Grev Olaf, en grådig fjern slægtning, for at bo, opdager de hurtigt at han kun er ude på at få hele formuen for sig selv. CEC
The Phantom of the Opera
En mystisk maskeret figur bliver forelsket og prøver at fremme karrieren for en ung smuk sangerinde i den parisiske 1900tals opera som han hjemsøger. Flot filmatisering af Andrew Lloyd Webbers verdensberømte musical af instruktøren Joel Schumacher der i 97 blev forbigået for en Oscarnominering til mesterværket ”Batman & Robin” (yeah right!). CEC

Læs special omtalen af filmen.
A Very Long Engagement
Jean-Pierre Jeunet smeltede hjerter med "Amelie" kan han gøre det samme med denne historie om fortabt kærlighed midt i krigens helvede? En ung mand, Manech, bliver dømt til døden ved en krigsret i 1917, og sendt ud på slagmarken for at blive slået ihjel af modstandernes kugler. Hjemme i Frankrig venter hans kæreste, Mathilde (Audrey Tautou), og da hun for nys om hvad der er sket begynder hun et større detektiv arbejde, for at finde ud af om Manech i virkeligheden er død. Flot, voldsom og spændende historie, der dog ikke er ligeså rørende som "Amelie". DB
< tilbage til oversigten